Tak for at du kigger forbi! Skal vi være pennevenner?
Meld dig til mit nyhedsbrev, så sender jeg dig en hilsen ca. en gang om måneden:)
Ekstern kommunikation
Styrk samarbejdet og salget med professionel branding og tydelig kommunikation
Din organisations eksterne kommunikation er det første både kunder, samarbejdspartnere og kommende medarbejdere møder. Fremstår din virksomhed ikke professionel og troværdig, risikerer du at blive valgt fra, selvom din ydelser er af høj kvalitet.
Jo mere komplekse og jo højere faglighed, din virksomheds ydelser er baseret på, jo mere betyder det, at din kommunikation er professionel og troværdig. Hvis du er eksperten i kundeforholdet, har dine kunder ofte begrænset mulighed for at vurdere kvaliteten af dine løsninger, og dit salg bliver derfor afhængigt af din troværdighed.
Når du arbejder med din virksomheds eksterne kommunikation, er det derfor værd at overveje, hvad jeres kunder har behov for at vide, hvad der vil vække deres tillid, og hvad der kunne give dem lyst til at indlede et samarbejde med jer. Det handler ofte om at sætte fokus på gevinsterne og værdiskabelsen ved netop jeres løsninger i kombination med eksempler på løsninger og referencer.
Derudover kan I med fordel gøre det nemt at kommunikere med jer. Det kan både handle om at begrænse brugen af fagudtryk og at gøre det nemt at komme igennem på telefonen eller booke et møde.
Når I samarbejder med mig om jeres eksterne kommunikation, hjælper jeg jer med at få indblik i, hvordan jeres organisation opleves udefra, og hvilke tiltag der kan give jer en bedre kontakt til jeres kunder og samarbejdspartnere.
Ekstern kommunikation giver:
- Opmærksomhed og interesse for jeres virksomhed.
- Tydelighed omkring gevinsterne ved at vælge jeres virksomhed og ydelser.
- Jeres kunder lyst og tillid til at samarbejde med lige præcis jer.
- Bedre forventningsafstemning og dermed højere tilfredshed med jeres ydelser – også efter leveringen.
Hvad koster det?
Min timepris er 1.250 kr. + moms.
Jeg giver gerne et tilbud på faste opgaver og firmaaftaler.
Om GELB
I mere end 25 år har jeg, Lene Jæger Klausen, arbejdet med at skabe forandringer i adfærd, opfattelser og relationer gennem kommunikation, adfærdsdesign og psykologisk indsigt. Denne passion for at skabe forandringer i og med mennesker betyder, at jeg i dag er ekspert i at skabe værdifulde og varige forandringer i organisationer, for ledere og teams. Uanset om det handler om en virksomheds position på markedet, implementeringen af et nyt IT-system i en organisation eller to virksomheder, der skal lægges sammen, er der behov for at arbejde med en konstruktiv forandringsproces. Jeg hjælper med viden, værktøjer og facilitering, der giver jer de bedste forudsætninger for succes og læring.