Tak for at du kigger forbi! Skal vi være pennevenner?
Meld dig til mit nyhedsbrev, så sender jeg dig en hilsen ca. en gang om måneden:)
Ledercoaching
Vær den bedste udgave af dig, så dine medarbejdere kan yde deres bedste
I et samfund der er præget af uvished, omskiftelighed, kompleksitet og modsatrettede krav og forventninger, bliver kravene til ledelse og ledere tårnhøje. Som leder har du brug for strategier og overskud til at tackle kravene til dig selv og dine medarbejdere, så I sammen kan navigere og løse jeres kerneopgaver optimalt.
Coaching hjælper dig med at blive bevidst om dine personlige værdier, tankemønstre, antagelser, præferencer, muligheder og ressourcer. Det frigør energi og gør det nemmere at finde den rette balance mellem at reflektere, planlægge og handle. Øget bevidsthed og afklaring af muligheder og risici hjælper dig med at træffe bedre beslutninger, handle i overensstemmelse med dine overbevisninger og tackle medarbejdernes og organisationens forventninger.
Mange ledere opsøger coaching for at sikre, at deres egne begrænsninger og usikkerheder ikke bliver til afdelingens eller organisationens begrænsninger og usikkerheder. Det kan handle om at stille tydelige krav til medarbejdernes indsats på en motiverende og konstruktiv måde, håndtering af konflikter, samarbejde på tværs af personligheder og præferencer, øge medarbejdernes selvledelse og meget andet.
I en verden, hvor der er kamp om både ledernes og medarbejdernes opmærksomhed og energi, er selvledelse og mental hygiejne en vigtig del af arbejdspladsens sociale bæredygtighed og kultivering af resiliens.
Ledercoaching giver:
- Et positivt og konstruktivt udgangspunkt for organisationens udvikling.
- Klarhed til at prioritere og arbejde med dét, der er vigtigst for organisationen og afdelingen.
- Robusthed over for forandringer, modsatrettede krav og øget pres.
- En mulighed for at reflektere og vælge fra, så alle nye muligheder ikke fører til ekstra arbejde.
- Tryghed og et fristed. Min coaching er baseret på ICF’s kerneværdier og etiske regler.
LEDERCOACHING
Få en afklarende samtale
Aftal et indledende møde, så du kan finde ud af, om coaching er det rette for dig, og om jeg er den rette coach til dig.
Hvad koster det?
En samtale koster 1.250 kr. + moms.
Jeg giver gerne et tilbud på forløb.
Om GELB
I mere end 25 år har jeg, Lene Jæger Klausen, arbejdet med at skabe forandringer i adfærd, opfattelser og relationer gennem kommunikation, adfærdsdesign og psykologisk indsigt. Denne passion for at skabe forandringer i og med mennesker betyder, at jeg i dag er ekspert i at skabe værdifulde og varige forandringer i organisationer, for ledere og teams. Uanset om det handler om en virksomheds position på markedet, implementeringen af et nyt IT-system i en organisation eller to virksomheder, der skal lægges sammen, er der behov for at arbejde med en konstruktiv forandringsproces. Jeg hjælper med viden, værktøjer og facilitering, der giver jer de bedste forudsætninger for succes og læring.