KURSUS

Inspirerende og effektive møder

Hvordan finder du ud af, om dette kursus er noget for din organisation? Tag et hurtigt kig i din kalender – Hvor mange møder skal du til i den kommende tid? Hvor mange af møderne har et klart formål og agenda? Hvor mange af dem, vil bidrage positivet til din effektivitet og anvende din faglighed? Hvis du er i tvivl – eller hvis du allerede nu kan se, at møderne ikke er effektive, er dette kursus noget for jer.

Følg mig på LinkedIn

KURSUS

Skab mere værdi med bedre møder

I mange organisationer er møder blevet en uundværlig del af hverdagen og samtidig en kilde til stor frustration, fordi møderne langt fra altid er effektive, meningsfulde og værdiskabende. Med bedre mødeforberedelse og mødeledelse kan I gøre jeres møder kortere, sjældnere og mere effektive.

Mange organisationer lider af mødemani. Vi holder møder og deltager i møder. Nogle gange er det et “hold-kæft-bolsje” (kom ikke og sig, at du ikke er blevet informeret), nogle gange er for at købe os tid (indkalder du ikke lige til et møde, så ser vi på det der), nogle gange er det for at give os selv en fornemmelse af fremdrift og produktivitet – selvom vi ikke helt er klar over, hvor vi skal hen med et møde. Selvom mange møder dufter sødt af produktivitet og indflydelse, er de alt for ofte spild af tid.

Spar dig selv, dine kolleger og din organisation for hundredevis af timer med ineffektiv mødedeltagelse. Bliv bedre til at definere formål og mødets “opgave”. Inviter, led og saml op på møderne i din organisation, så de tydeligt bidrager til jeres sammenhold, fællesskab, faglighed og fremdrift. Gør I det til en god vane får jeres organisation foræret hundredevis af timer til effektivt arbejde hvert år.

Det er ikke raketvidenskab – men det er gennemprøvet, praktisk og logisk at indføre i din organisation.

På kurset kan du glæde dig til at:

  • Lære at afkode om mødet skaber værdi, INDEN du accepterer invitationen.
  • Få en metode til selv at afholde interessante, inspirerende og effektive møder.
  • Kunne designe mere effektive møder, så du får hurtigere og bedre resultater.
  • Finde ud af, hvornår du skal holde et møde, og hvornår du hellere skal lade være.

KURSUS

Book jeres kursus nu

Send en mail til lene@gelb.dk med dit ønske til dato, antal deltagere og dine kontaktoplysninger, så lægger vi en plan for, hvordan I kommer i gang med bedre møder.

Send en mail

Hvad koster det?

14.500 kr. ex moms


Inkluderer kursusmaterialer, op til 8 deltagere – 1 kursusdag.

Prisen er eksklusive lokaler, kørsel og forplejning.

Om GELB

God kommunikation er kreativ, energisk og glædesstrålende som en gul forårssol. Og den er struktureret, solid og I mere end 25 år har jeg, Lene Jæger Klausen, arbejdet med at skabe forandringer i adfærd, opfattelser og relationer gennem kommunikation, adfærdsdesign og psykologisk indsigt. Denne passion for at skabe forandringer i og med mennesker betyder, at jeg i dag er ekspert i at skabe værdifulde og varige forandringer i organisationer, for ledere og teams. Uanset om det handler om en virksomheds position på markedet, implementeringen af et nyt IT-system i en organisation eller to virksomheder, der skal lægges sammen, er der behov for at arbejde med en konstruktiv forandringsproces. Jeg hjælper med viden, værktøjer og facilitering, der giver jer de bedste forudsætninger for succes og læring.

Læs mere

Skal jeg ringe dig op?

Ring mig gerne op forside

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.