Tak for at du kigger forbi! Skal vi være pennevenner?
Meld dig til mit nyhedsbrev, så sender jeg dig en hilsen ca. en gang om måneden:)

Nyt år, nye mål, nye muligheder – og gamle vaner? 🤷
Mange af os er gode til at bruge årsskiftet som anledning til at sætte fokus på det nye, vi gerne vil opnå.
➡️ I år skal vi tage nye markedsandele
➡️ I år skal vi lancere nye produkter og ydelser
➡️ I år skal vi effektivisere og øge indtjeningen …
Men det er langt fra os alle, som husker, at når vi skal gøre noget nyt, så er der typisk også noget, vi skal holde op med. De fleste af os bruger allerede vores tid på noget, vi oplever som værdifuldt og meningsfuldt, så når vi skal gøre mere af noget, eller gøre noget helt nyt, er der også behov for, at vi holder op eller i hvert fald gør mindre at noget andet.
Har I haft den samtale i jeres team, da I satte fokus på dét, I gerne vil udrette i 2026?
Ellers får du her 5 effektive spørgsmål, I kan tage udgangspunkt i:
💬 Hvad er det, I gør – eller mangler at gøre – som forhindrer jer i at nå jeres mål?
💬 Hvilken værdi og gavn, er der i det, I nu skal gøre mindre af eller holde op med at gøre?
💬 Hvordan vil det påvirke jeres arbejdsglæde og forretning, når I skal undvære den værdi?
💬 Hvordan vil I sikre jer vedholdenhed og fokus, når savnet efter de mistede værdier melder sig?
💬 Hvad vil I gøre for at holde fast i glæden og motivationen over de nye tiltag?
Hvis I kommer frem til, at de nye tiltag er fuldstændig omkostningsløse, er der formentligt noget, I overser her i begyndelsen, men det er typisk kun et spørgsmål om tid, før de gamle vaner begynder at hive i jer. Når I mærker det, kan I tage fat i disse spørgsmål og sikre jer, at I holder fast i den nye retning med respekt for det, I efterlader.
Interessant nok er det ofte den manglende erkendelse og negligeringen af savnet, som gør det svært at være vedholden, mens selve savnet typisk er til at bære.
Vil I have ny energi til jeres proces, udvikling og indsats? Så er jeg klar til at hjælpe. Ring på 2860 1877 eller skriv på lene@gelb.dk
#kommunikation #ledelse #forretningsudvikling #organisationsudvikling #coaching #teams #kultur #trivsel #ledelseskommunikation